Eksperimentelle dyremodeller

Vores vision er at opnå større viden ved brug af færre, lykkeligere og sundere forsøgsdyr

Der bruges hvert år i EU op mod 15 mio. forsøgsdyr. Den væsentligste del bruges som modeller for humane sygdomme. Arbejdet i dette fyrtårn er rettet mod at forbedre disse dyremodeller, så de får en højere lighed med de humane sygdomme, mindre variation og større reproducerbarhed, hvilket antages at ville medføre enten et lavere forbrug af dyr eller en større styrke i de enkelte forsøg; et begreb, der kendes som 'reduction'.

Ligeledes arbejdes der på en lavere belastning af det enkelte dyr (kaldet 'refinement'). Strategien er rettet mod en højere kontrol af den naturlige variation i dyrene, eksempelvis ved en bedre karakterisering af forhold som genetisk baggrund, tarmflora og diæt. Transformation af 'ukontrollerbar variation' til 'kontrollerbar variation' vil fra et statistisk synspunkt medføre lavere gruppestørrelse eller større styrke i forsøg.

Vi ønsker også at udvikle nye biomarkører i modellerne, hvilket vil medføre, at forsøgene kan afbrydes tidligere i forløbet ('humane endpoints') eller at analogien til den humane sygdom kan øges, og man derved kan opnå en højere 'prædikativ validitet', dvs. at resultaterne i dyremodellerne i højere grad forudsiger resultater i mennesker. Her arbejdes især med markører inden for inflammation og oxidativt stress.

Ydermere arbejdes der med modeller for inflammatoriske livsstilssygdomme. Væsentligt blandt disse er fedme, type 2 diabetes og de relaterede kardiovaskulære sygdomme så som hypertension og aterosklerose, men også gastrointestinale, dermatologiske og psykiatriske lidelser kan være inflammatoriske af natur. Arbejdet er koncentreret om modeller i mus, rotter, marsvin og svin.

Kontaktperson:
Professor Axel Kornerup Hansen,
Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab