Fasciolose hos dansk malkekvæg: epidemiologi, diagnostik, betydning og kontrol

Ph.d.-studerende: Nao Takeuchi-Storm, nao@sund.ku.dk
Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab,
Sektion for Parasitologi og Akvatisk patobiologi

Baggrund

Den store leverikte, på latin Fasciola hepatica, er en parasitisk fladorm (ikte), som inficerer drøvtyggere og flere andre pattedyr, inklusive mennesket. Den seneste danske undersøgelse har vist, at mere end hver fjerde danske kvægbesætning har leverikter og antallet er stigende. Der kendes ikke konkrete årsager til stigningen, men klimaforandringer og ændret arealanvendelse i landbruget med mere afgræsning af våde jorde, hvor leveriktens mellemvært pytsneglen trives, kan være blandt de forklarende faktorer. Leverikten kan hos kvæget medføre blodmangel, afmagring, og andre mere eller mindre skjulte sygdomstegn. Leverikter hos kvæg bør derfor ikke negligeres, og infektionen kan desuden føre til betydelige økonomiske tab, blandt andet på grund af fradrag ved kassation af lever, reduceret mælkeydelse og nedsat tilvækst.
På nuværende tidspunkt mangler opdaterede epidemiologiske data og relevante rådgivningsværktøjer for kontrol under danske forhold.

Formål

Det overordnede formål med denne ph.d.-afhandling var derfor i) at undersøge den nuværende status af leverikteinfektion (fasciolose) i dansk malkekvæg ved anvendelse af ny-udviklede diagnostiske metoder, ii) at belyse betydningen, samt iii) at udvikle praktiske retningslinjer for kontrol af leverikteinfektion på besætningsniveau på basis af de samlede epidemiologiske data.

Resultater

To spørgeskemaundersøgelser blev gennemført og begge undersøgelser bekræftede, at de unge dyr på våde områder udgør den væsentligste risikogruppe. Yderligere viste vores studie, at påvisning af antistoffer i tankmælk var stærk relateret til det relative antal af inficerede køer i besætningerne. Dette betød, at påvisning af antistoffer i tankmælk er en god besætningsdiagnostisk metode hos malkekvæg og er særlig velegnet til at monitorere forløbet af kontrol-programmer. Vores analyse viste også, at mælkeproduktionen er markant reduceret på grund af leverikteinfektion (ca. 6%). De samlede data viser klart, at leverikteinfektion aktivt bør kontrolleres i danske malkekvægbesætninger for at fremme sundhed og begrænse tab i mælkeydelse. Inficerede kælvekvier bør ikke indgå i malkeflokken og reinfektion af malkekøerne bør forhindres. Dette kan finde sted ved anvendelse af ormemiddel kombineret med en strategi for afgræsning.

Perspektiver

På nuværende tidspunkt afhænger kontrolstrategier for leverikter i høj grad af effektive ormemidler, og andre kontrolmuligheder er begrænsede, hvis tørre (ikte-frie) arealer ikke er tilgængelige på bedriften. Ormemiddelresistens hos leverikter er dokumenteret i udlandet, og derfor er der behov for yderligere forskning med henblik på at vurdere effekten af den optimale strategi for anvendelse af ormemidler, herunder belyse mulig forekomst samt risiko for udvikling af ormemiddelresistens i danske populationer af leverikter og rutinemæssig anvendelse af tankmælk/kødsaft i diagnostikken. Ydermere er flere studier nødvendige for at undersøge den konkrete årsagssammenhæng og mekanismerne mellem fasciolose og nedsat mælkeproduktion, hvor et komplekst samspil mellem alder, immunitet og andre samtidige infektioner menes at have betydning.

Links

COREorganic plus - propara project

(Fotos: Helena Mejer)